112

Hidsig cafégæst ødelagde dør

En 23-årig mand gik i nat amok på Café K på Storegade i Randers og blev anholdt og sigtet efter restaurationsloven.

En tjener forklarede, at manden omkring klokken 2.50 havde råbt og skreget i sin telefon, og da tjeneren bad ham forlade stedet kort før lukketid, gik han amok og sparkede en dør i stykker.

Herefter tog han en stol uden for caféen og kastede den efter en forbipasserende. Det fik tjeneren og nogle dørmænd i nærheden til at holde den hidsige mand fast, indtil politiet kom og anholdt ham.

Kommentarer