Her kan du spille padel i Randers
Verdens hurtigst voksende sportsgren har ramt Randers og omegn. Det er blevet let tilgængeligt at prøve kræfter med den nye populære sportsgren, der har været grund til etablering af både indendørs- og udendørs faciliteter de seneste år
I Randers findes nu flere steder, hvor du kan dyrke den enkle, tempofyldte og sociale ketchersport, som alle taler om. Alle, der har prøvet det, forstår, hvorfor sporten vokser så hurtigt og efterhånden også er en af de mest omtalte sportsgrene.
Padel er et holdspil med kun fire spillere på hver bane, som er nemt at komme i gang med, og det gør det til en perfekt måde at socialisere på. Saml venner, kollegaer eller familie. Pak træningstasken, og tag ud på en af de mange baner i Randers og omegn.
Alle kan være med. Lige fra børn til seniorer. Du behøver ikke at have erfaring med ketchersport for at have det sjovt, selvom I er på forskellige niveauer.
Hvad er padel?
For begyndere kan den populære sportsgren, også kaldet padel tennis, bedst beskrives som en kombination mellem tennis og squash.
Banen er designet som en tennisbane i miniature med målene 10 x 20 meter og har sin oprindelse fra Mexico. Padelbanen, som normalt er belagt med kunstgræs, er omringet med et glas- og gitterbeklædt bur, der har fire meter høje vægge.
Væggene bruges i spillet på næsten samme måde, som når du spiller squash. Padel spilles normalt i double med fire spillere, men du finder også singlebaner, der er en smule mindre end double-banerne.
Selvom padel oftest betegnes som ketchersport, så spilles der ikke med en ketcher med strenge, men i stedet et padel bat, der er fremstillet i en kombination mellem hård skum og glasfiber eller carbon med gennemgående huller. Det minder altså mere om en tykkere strandtennisketcher, end det minder om en normal tennisketcher.
Battet generer mindre kraft end en tennisketcher, og på den måde bliver der flere lange og skønne dueller – også mellem begyndere. Du kan derfor få en helt anden spilletid end i eksempelvis tennis. Bolden minder utroligt meget om en tennisbold, men er lidt mindre og blødere. Fællesnævneren er, at pointene tælles på samme måde som i tennis.
Hvor kan du spille padel i Randers & omegn?
Som padelspiller i Randers & omegn har du gode muligheder for at spille padel. Der er flere haller og områder at vælge imellem og de fleste kan nemt tilgås med offentlig transport.
I denne guide er listet +7 padelområder ved Randers, hvor både professionelle og begyndere kan spille padel. De fleste steder kan alle bookes, mens der nogle steder blot er adgang for medlemmer.
Har du ikke dit eget bat, er det næsten altid muligt at leje eller låne udstyr på stedet – ofte gratis.
Kommentarer