112

Grundlovsforhør i Randers

Arkivfoto

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 56-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for flere tilfælde af voldtægt mod et barn under 12 år i tidsrum mellem 2016 og 2018. Barnet var en pige, som den 56-årige var relateret til. Hun var på gerningstidspunktet 9 til 11 år.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 13.00 en 18-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for grov vold begået om aftenen den 24. januar, hvor han sammen flere gerningsmænd opsøgte et kærestepar på deres adresse i Randers NØ på grund af nogle uoverensstemmelser.

Den 30-årige mand på adressen blev truet med en kniv og blev på et tidspunkt snittet i ansigtet. Han kom dog ikke alvorligt til skade.

To mænd på 28 og 47 år blev anholdt kort efter episoden, og de sidder begge varetægtsfængslet. Den 18-årige blev anholdt torsdag.

Da Østjyllands Politi formoder, at der stadig er mistænkte på fri fod, anmoder anklagemyndigheden om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Kommentarer