112

Grundlovsforhør i Randers

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 11.00 en 26-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for, sammen med en 34-årig mand, i juli at have begået et groft racistisk motiveret overfald på to mænd i Mørke på Djursland.

Den 34-årige mand blev i sidste uge anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Politiet har søgt efter den 26-årige, der tidligt onsdag morgen blev anholdt.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 12.30
Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 12.30 en 50-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for et indbrud begået tirsdag middag i en villa i Nimtofte.

En teenagepige, der bor i huset med sin familie, var alene hjem og befandt sig på første sal, da hun hørte lyde fra stueetagen. Hun gik ned for at tjekke, og i køkkenet traf hun en fremmed mand, der stod og drak en øl.

Da hun bad ham forlade huset, gik han fra stedet. Med sig havde nogle madvarer, som han havde stjålet fra familiens køleskab og fryser. Pigen ringede efterfølgende til sin far, der kontaktede politiet.

Ud fra pigens udsagn, og de spor patruljen fandt på stedet, anholdt Østjyllands Politi senere på dagen en 50-årig rumænsk statsborger, som bor i nærheden af gerningsstedet.

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 14.00
Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 14.00 en 36-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for afpresning, trusler og databedrageri begået mod en 54-årig mand over nogle dage i juni. Forholdene er begået i Viborg og Favrskov Kommune.

En 45-årig mand blev den 16. juli varetægtsfængslet i samme sag.

Kommentarer