Assentoft

Godt besøgt loppemarked i Assentoft

Se billedserie Foto: Jan Szwed.

Assentoft hallerne var i weekenden fyldt godt op med gode ting og sager til det store loppemarked.

Man kunne tydeligt se at julen begynder at nærme sig, for på mange stande var der masser af julerier.

Kommune- og Regionsvalget nærmer sig også, så nogle af kandidaterne havde lejet en stand for at svare på spørgsmål.

Midt i den politiske valgkamp var det dog nisserne der vandt i Assentoft – og der var et stort udbud af nisser i alle størrelse, materialer, træ, strik og porcelæn.

Udover de mange nisser og juleting var der mange andre forskellige varer, så der var noget for alle – både børn og voksne.

De fleste stande kunne melde om et godt salg, og for nogen var dette marked det første efter corona – de havde stået klar med varerne pakket længe.

Ligeledes var de handlende glade for at komme tilbage til Assentoft hallerne.

Kommentarer