Randers By

Glad kronprinsesse overværede Watermusic i Randers

Arkivfoto

Arrangørerne fik, hvad de havde håbet på efter lørdagens officielle premiere på Watermusic i Randers. Udsolgt på tilskuerpladserne, flot vejr og masser af klapsalver.

Desuden var en en glad kronprinsesse også til stede i Randers for at overvære Watermusic, og hun var meget tilfreds med det, hun så.

– Det var en stor oplevelse. Det er ikke ofte, at man oplever noget så storslået og med så mange sanseindtryk. Det var fortryllende. Stort tillykke til alle her for en meget flot forestilling, oplyste kronprinsesse Mary til TV2 Østjylland.

Randers viste hvad de kan

Adspurgt af en journalist om, hvad kronprinsessen tænkte om, at det var Randers og ikke Aarhus eller København, der havde fået så stor en opsætning, kom svaret med det samme.

– Randers viser, hvad de kan, og de har vist det på største vis. Jeg synes, det er et meget flot samarbejde, der er blevet skabt, som har gjort det her projekt til noget så stort.

Kommentarer