Fremstilles i retten
Fremstilling i Randers
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 09.30 i Retten i Randers en 33-årig thailandsk kvinde, der sigtes for overtrædelse af udlændingeloven, idet hun blev pågrebet i at arbejde og opholde sig ulovligt i landet.
Kvinden blev anholdt i onsdags, hvor politiet og SKAT henvendte sig på en adresse i Randers C, idet der angiveligt fra adressen blev drevet bordelvirksomhed. Sagen er blevet forelagt Udlændingestyrelsens Udvisningsvagt, som på grundlag af overtrædelsen udviste kvinden af Danmark og meddelte hende indrejseforbud i to år.
Kvinden fremstilles i dag i byretten Randers, hvor politiet vil anmode retten om at fængsle hende i 4 uger, så udvisningsbeslutningen kan effektueres.
Kommentarer