Frankie fundet død i egen butik- politiet går ind i sagen
Det er i dag kommet frem, at den 56-årige Frank J. Rosenkrantz i fredags blev fundet død i sin egen butik, Frankies MC Shop på Grenåvej i Randers.
Dødsårsagen er ukendt, og Østjyllands Politi afventer en obduktion mandag morgen.
Politiet meddeler endvidere, at det er ikke klarlagt, hvad dødsårsagen er, og butikken er indtil videre afspærret. Det bliver herefter retsmedicinsk afdeling, der skal slå fast, hvad dødsårsagen kan være.
– Vi undersøger stedet, også om er der tegn på, at der er sket en forbrydelse. Derfor forbliver butikken lukket, så et eventuelt gerningssted ikke bliver forstyrret, udtaler vagtchef Martin Christensen hos Østjyllands Politi..
Kommentarer