Randers By

Foredrag med Marie Brixtofte: Vær god ved dig selv

Marie Brixtofte fortæller blandt andet om, hvordan hun som voksen måtte slås med eftervirkningerne af at have levet med en alkoholisk far.

Hør psykolog og forfatter Marie Brixtofte fortælle om sin bog ‘Bolsjefilosofi og andre leveråd – Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne” på Randers Bibliotek.

Hvordan bliver man mere omsorgsfuld over sig selv, når man har en tung følelsesmæssig baggage med fra barndommen? Det fortæller Marie Brixtofte om i et foredrag på Randers Bibliotek.

Hun har skrevet bogen “Bolsjefilosofi og andre leveråd – når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne.”

I foredraget vil hun fortælle om de strategier, hun lærte for at få kærlighed og nærvær i en familie med en far, der drak. De reddede hende som barn, men har spændt ben for hende som voksen.

For hvordan rydder vi op i en bagage med mange ansigter; behovet for selvkontrol, lavt selvværd, overansvarlighed, problemer med at sige fra mm.?

Hun præsenterer modeller for, hvordan vi kan blive mere omsorgsfulde over for os selv og få mest muligt ud af de oplevelser og erfaringer, vi har med i vores rygsæk.

Foredraget er i Kulturhusets sal onsdag d. 15. september kl. 17. Billetter kan købes på randersbib.dk eller på hovedbiblioteket.

Foredraget er arrangeret af Randers Bibliotek og Projekt BRUS, Rusmiddelcenter Randers.

Kommentarer