Livsstil og forbrug

Foredrag: Lær om sammenhængen mellem demens og høretab

Illustration: Pixabay/Gerd Altmann

Vil du blive klogere på, hvordan høretab påvirker demens, og hvad man kan gøre for måske at udskyde demens, når man har et høretab?

Mandag den 26. august inviterer Høreforeningen til foredrag med Randi Wetke i Kulturhuset, Stemannsgade 2 i Randers.

Randi Wetke er tidligere overlæge på audiologisk afdeling på henholdsvis Aarhus og Odense Universitetshospital og har en dybdegående viden om konsekvenserne ved høretab.

Arrangementet  henvender sig til mennesker med høretab og deres pårørende, og man behøver ikke være medlem af Høreforeningen for at deltage.

Der er skrivetolkning og teleslyngeanlæg ved foredraget, som varer fra klokken 19 til 21. Der er indlagt en pause, hvor der vil være kaffe, te, kage og mulighed for at snakke sammen.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest torsdag 15. august på Høreforeningens hjemmeside.

Læs også mere på foreningens facebook-side.

Har du forslag til et arrangement?

Aktiviteten er skabt som en del af Høreforeningens projekt ”Nye veje til Frivillighed”, hvor personer med høretab selv kan stå for at planlægge og afholde et lokalt arrangement. Vil du også afholde et lokalt arrangement, kan du sende din idé her.

 

Kommentarer