Randers By

Folkemusik i Randers melder udsolgt til Almost Irish

De fire brødre er vokset op i Holsted og har siden de var helt små, lyttet til faderens gamle vinylplader hver søndag. Musikken blev en del af deres dagligdag og i dag lever og ånder de i den grad for musikken sammen. Pressefoto.

Billetterne er nærmest revet væk, og Folkemusik i Randers er glade for nu at kunne melde udsolgt til koncerten med Almost Irish.

Almost Irish byder på håndlavet irsk og skotsk folkemusik, der giver anledning til smil, tårer, skrål og taktfaste klapsalver.  kan de opleves live i Turbinen, når Folkemusik i Randers inviterer familiebandet indenfor og lader bandets fire brødre bjergtage publikum på en så “næsten irsk” aften, at det bliver svært at kende forskel.

Almost Irish startede som en duo med brødrene Rasmus og Alexander Nielsen, og siden er de yngre brødre Lukas og Jacob kommet til. De fire Nielsen-drenge har fra en tidlig alder dyrket musikken gennem faderens gamle vinylsamling, der rummede musik fra flere forskellige egne. De har alle sammen set sig særlig lune på folkemusikken og turnerer nu rundt som Almost Irish.

– I Folkemusik i Randers har vi flere gange haft fornøjelsen af Almost Irish, og vi tør godt garantere en festlig aften med masser af kendte og ukendte sange fra drengenes enorme repertoire, siger Søren Jensen Lund.

Kommentarer