I går var det ham – i dag kunne det være mig. Det er ikke rart at tænke på, men en hjerneskade kan ramme enhver. Uge 11 er internationale Hjerneuge, og Hjernecenter Randers sætter fokus på helt almindelige mennesker og deres liv på godt og ondt med en senhjerneskade

I Danmark lever cirka 300.000 mennesker med en hjerneskade, de ikke er født med. En senhjerneskade kan for eksempel opstå efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en sygdom eller en ulykke. Mere end halvdelen af mennesker med senhjerneskader er under 65 år.

– Der er meget uvidenhed og mange fordomme om mennesker med hjerneskader, og vi vil gerne bidrage til et mere nuanceret syn på livet med en senhjerneskade, siger Bente Østrup Brøgger, leder af socialområdets indsats for senhjerneskader i Randers Kommune.

For at sprede budskabet har Hjernecenter Randers produceret fire videoportrætter af mennesker fra Randers med senhjerneskader.

– Der er tale om helt almindelige mennesker med masser af indhold i livet på trods af den livsomstændighed, der har givet dem en senhjerneskade. Vi vil gerne opfordre til, at så mange som muligt hjælper med at dele budskabet, så vi får skubbet til fordommene om mennesker med hjerneskader, siger Bente Østrup Brøgger.

Videoerne har præmiere torsdag d. 14. marts 2019 og bliver herefter tilgængelige på Randers Kommunes facebookside og hjemmeside. Uge 11 byder desuden på et foredrag, en koncert og et åbent hus arrangement i bo- og aktivitetstilbuddet Lene Bredahls Gade. Se mere på Randers Kommunes hjemmeside.

Fakta om senhjerneskader

• Cirka 300.000 mennesker i Danmark lever med en hjerneskade, de ikke er født med; det kaldes en senhjerneskade eller en erhvervet hjerneskade.
• Mere end halvdelen af de mennesker, der er indlagt med en erhvervet hjerneskade, er under 65 år.
• Mænd bliver langt oftere ramt af traumatiske hjerneskader end kvinder, da de i langt højere grad er involveret i vold og trafikulykker.
• Mennesker med erhvervet hjerneskade har en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser