112

Politiet efterlyser oplysninger om flugt-knallertkører

Politiet leder stadig efter den knallertkører, der fredag morgen stak af efter at have påkørt en seks-årig pige.

Den lille pige, der var på vej til børnehave i følgeskab med sin mor og storesøster, blev ramt af knallertkøreren meget voldsomt. Påkørslen skete på stien på Hadsundvej ved Infanterivej kort før klokken otte fredag morgen.

En kvinde, der så uheldet, kontaktede straks politiet og den seksårige blev hjulpet af tilfældigt forbipasserende. Pigen blev hurtigt herefter kørt til Regionshospitalet i Randers, hvor man konstaterede, at hun havde brækket hoften.

– Vi vil rigtig gerne have hjælp, hvis nogen har set eller hørt noget om ulykken, udtaler vagtchef ved Østjyllands Politi, Christian Riis, og fortsætter:

– Ifølge vidner vra føreren af knallerten iført sort tøj samt hjelm med skrift på og kørte på en sort eller mørk knallert med, også med hvid skrift.

Har man oplysninger i sagen kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Den lille pige blev ramt af knallerten på Hadsundvej ved Infanterivej Foto: Google Maps
Den lille pige blev ramt af knallerten på Hadsundvej ved Infanterivej Foto: Google Maps

Kommentarer