Randers By

Flere ruder knust i bygning i Randers

Østjyllands Politi fik mandag morgen en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde knust omkring 18 ruder i Psykiatriens Hus på Gl. Hadsundvej i Randers C.

En patrulje kørte til stedet og sikrede spor. Der var umiddelbart ikke tegn på, at nogen var gået ind i bygningen, og der var heller ikke stjålet noget. Østjyllands Politi efterforsker derfor sagen som hærværk.

Hærværket er formentligt sket på et tidspunkt mellem fredag kl. 14.00 til mandag kl. 7.00.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

Kommentarer