Randers By

Flere katte reddet af genoplivningsudstyr ved branden på Vølundsvej

Se billedserie

De fire personer, som tidligere på aftenen blev kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning efter branden på Vølundsvej, er nu alle udskrevet.

Tilbage på brandstedet gik det mere til gengæld mere dramatisk for sig.

Brandinspektøren oplyser, at der befandt sig en del katte, i en af lejlighederne, da man ankom til stedet. De blev alle reddet ud, men to af dem var tydeligt røgforgiftede, og to brandfolk fandt derfor hurtigt genoplivningsudstyret frem, og gav dem førstehjælp i form af ilt.

Kattene blev også på stedet tilset af en dyrlæge.

En af kattene flygtede op på taget af etageejendommen, og der er siden gjort mange forsøg på at få den ned. Katten er tilsyneladende meget sky, og sent fredag aften befandt den sig stadig på taget af bygningen.

Beboerne i området hjælper hinanden med oplysninger og ikke mindst opdateringer om katten på taget på facebookgruppen: Facebook Randers.

Kommentarer