Randers By

Flere flotte resultater fra Randers Cykleklub

Mads-Emil Dupont Hougaard og Christopher Johansson med deres flotte pokaler. Pressefoto
De yngste cykelryttere fra Randers Cykleklub af 1910 har i Kr. Himmelfarts ferien deltaget i “Tour de Himmelfart” ved Odder.
Løbet afvikles over fem etaper og har deltagere fra hele Europa. Etaperne består af Linieløb, Gadeløb, Enkeltstart, Kriterium og til slut en hård Bjergetape – “Kongeetapen”.
Mads-Emil Dupont Hougaard og Christopher Johansson sluttede sammenlagt blandt de allerbedste. Mads-Emil som nummer 3 i Ungdom U15 og Christopher som nummer 4 i Ungdom U13. Begge topresultater blev skabt på enkeltstarten, hvor Mads-Emil blev nummer 2 og Christopher nummer 3.
Tre Randers ryttere deltog for første gang i etapeløbet og det blev til hæderlige placering midt i feltet for Marius Linde, Malte Ballegaard og Mathias Christensen.
På de Ukrainske landeveje har to Randers drenge gjort en virkelig flot figur i tre UCI løb ved Horizon Park i Kiev. Rasmus Ginnerup vandt Horizon Park Maidan og Nils Lau Broge blev nummer 4 og nummer 10 i de to andre løb.

Kommentarer