Randers By

Unge anholdt for kørsel i narkopåvirket tilstand

Østjyllands Politi melder om flere tilfælde af bilister, der i løbet af tirsdagen blev anholdt for køre i narkopåvirket tilstand.  

En 27-årig mand førte i nat klokken 00.02 varebil ad Teglvej i Randers NØ og skred ud i forbindelse med højresving i et vejkryds. Bilen ramte en kantsten med venstre forhjul og påkørte en postkasse. Den 27-årige viste sig at være påvirket af stoffer og var desuden frakendt førerretten. Manden blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Klokken 13.41 førte en 24-årige mand en personbil ad Dragonvej i Randers, uagtet at han var påvirket af stoffer. Manden blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Klokken 14.25 var det en 22-årige mand, der ikke havde tænkt sig sig om. Han førte en personbil af Nørrebrograde i Randers NØ, uagtet at han var påvirket af stoffer og ikke havde erhvervet noget kørekort. Bilens ejer, en 25-årig mand, blev derudover sigtet for at have overladt førerretten til den 22-årige på trods af, at han ikke havde noget kørekort.

Kommentarer