Hvidsten

Filmoptagelse giver omkørsel ved Hvidsten den 24. maj

Filmoptagelser i Hvidsten medfører omkørsel for trafikanter mandag den 24. maj fra klokken 08:00-17:00. 

Planlægger du at køre gennem Hvidsten den 24. maj, skal du være opmærksom på vejspærringer og omkørsel på Mariagervej mellem Hvidstenvej og Hastrupvej.

Beboer og erhvervsdrivende får selvfølgelig adgang mellem optagelserne.

Det sker i forbindelse med optagelserne til en ny stor dansk film HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE.

Afspærringerne sker for at give plads til filmoptagelserne og samtidig undgå, at der kommer nutidige lyde ind i filmen, der foregår i 1944-1945.

Fakta om filmen 

HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE bliver en af årets største danske film.

Den får biografpremiere 1. juledag 2021.

Regner Grasten Film producerer filmen, og flere statister er fra Randers.

Filmen er støttet af Randers Kommune, Den VestDanske Filmpulje, Åbenrå Kommune og Det Danske Filminstitut.

Kommentarer