Randers By

Fik besøg af special patruljen og sigtet for narkosalg

En 23-årig blev torsdag nat sigtet for narkosalg i Randers midtby. Arkivfoto

Specialpatruljen i Østjyllands Politi valgte torsdag nat at aflægge et besøg på en adresse i Randers midtby, da de havde fået oplysninger om, at der blev solgt hash på stedet.

Betjentene bankede på klokken 00.30, da lejlighedens beboer var hjemme. Men han var umiddelbart ikke interesseret i at tale med politiet, idet han ikke åbnede døren på opfordring.

Patruljen lod sig dog ikke spise af med den manglende reaktion og fik selv døren åbnet.

Her mødte de den 23-årige mand, som bor på adressen.

I lejligheden fandt betjentene 84 gram hash, 76 gram skunk, en joint, et snifferrør, en grinder og en digitalvægt.

De 23-årige blev derfor sigtet for narkosalg.

Kommentarer