Over Romalt

Femte succesår for Randers Madfestival i Romalt

Se billedserie Her gør en af gæsterne på Randers Madfestival en god handel hos Kim Koch, indehaver af Vinspecialisten i Dytmærsken.

Under overskriften “Smag på dit lokalområde”, slog Romalt Aktivitetshal søndag dørene op for Randers Madfestival 2018.

Det er femte gang festivalen afholdes, og som noget nyt i år kunne de besøgende opleve ægte torvestemning i form af et Farmers Market, hvor lokale producenter bød på smagsprøver og salg af egne produkter.

Der var alt fra hjemmelavede pølser, knækbrød og hybenmarmelade til økologiske æg, oksekød, flæskesteg, grøntsager, lokal brygget vin og hjemmeproduceret dip. Og meget meget mere.

Vinspecialisten fra Dytmærsken i Randers midtby havde medbragt udvalgte og udsøgte portvine og gin, samt en række gode vine,

Elever fra Foodlinien på Tradium serverede smagsprøver på deres kunnen og i den mere kuriøse afdeling tilbød Randers Regnskov de besøgende at smage på delikatessen: ristede melorme.

At julen står for døren blev heller ikke forbigået, og her var duft af både and og gås i Romalt Aktivitetshal. Alt i alt en hyggelig og inspirationsrig dag påp Randers Madfestival, som givetvis kommer igen i udgave nummer seks til nælste år.

Kommentarer