112

Fem el-cykler fundet i kælder i Randers C – 2 mænd sigtet for tyveri

En patrulje kørte mandag kl. 11.30 til en adresse i Randers C, efter et tip om, at der stod fem el-cykler i en kælder i bygningen, og at der var mistanke om, at cyklerne var stjålet. 

Betjentene fandt hurtigt cyklerne, og flere af dem havde fået klippet låsen op. Da patruljen tjekkede stelnumrene, kunne de også se, at et par af cyklerne var meldt stjålet. 

En 27-årig mand, der bor i opgangen, forklarede, at tre af cyklerne var hans, og de to andre tilhørte en 29-årig ven, der var på besøg, mens betjentene var der. 

Det bekræftede den 29-årige, og selvom begge mændene afviste, at de havde stjålet cyklerne, blev begge anholdt og sigtet for tyveri. Den 27-årige blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde en mindre mængde hash på sig. 

Kommentarer