112

Fandt hash og strømpistol i lejlighed

En patrulje reagerede onsdag kl. 17.40 på et tip og ransagede en adresse i Randers NØ på grund af mistanke om, at der var stoffer på stedet. 

Mistanken viste sig at holde stik, da betjentene fandt noget hash, en del salgsposer og en digitalvægt i lejligheden. Den 54-årige mand, der bor på adressen, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Han fik desuden en sigtelse for overtrædelse af våbenloven, da patruljen fandt en strømpistol gemt i hans hjem.

Kommentarer