Fussingø

Færre bøgetræer skal give lys til Fussingøskovenes planter og dyr

Se billedserie viser noget af det forestående arbejde og et giver et godt billede af hvor meget lys bøgene har taget.

Bøgetræerne skygger for lyset til skovbrynene ved Fussingø. Skovfolk fra Naturstyrelsen er i fuld gange med nedfældningsarbejdet, som på sigt vil gavne skovens myriade af planter og dyr.

Det er bøg og eg, der dominerer i skovene ved Fussingø. De ældgamle eger trænger dog til en hjælpende hånd, og skovbrynene skal have mere lys til fordel for naturens myriade af planter og dyr. Derfor vil man i de næste måneder se skovfolk, der rydder for bøgetræer i skovbrynet.

”Vi arbejder i øjeblikket i skovbrynene ved Fussingø. En del bøgetræer bliver blandt andet fjernet, fordi de skygger for solen. Ved at fjerne nogle af bøgetræerne får vi mere lys ind til de gamle diger,” forklarer Sandor Hestbæk Markus, der er vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Kronjylland.

Han understreger, at skovens ældste bøgetræer, der har rundet 250 år og blandt andet findes i Troldeskoen ved Thomasbakke og på Galgebakken, selvfølgelig ikke bliver nedfældet.

Liv til flora og fauna

Bøgetræerne har overtaget skovbrynene fuldstændigt flere steder, hvorfor en stor del af skovbrynet ved Fussingø står i mørke. Det truer ikke kun de gamle egetræer, men også insekter fugle, pattedyr og forskellige urter og buske, der får sin næring af solens lys. Sandor Hestbæk Markus håber, at resultatet af skovfolkenes arbejde hurtigt giver sig til udtryk.

”Skovbrynene vil til sidst fremstå som en 20 til 50 meter bred korridor mellem markerne og den mørke skov. Det vil sikre overlevelsen af de ældgamle egetræer og forhåbentligt give nyt liv til den vilde flora og fauna,” siger han.

Skovfolkene fæller træerne og trækker dem ud på skovens omkringliggende marker, hvorefter de transporteres væk.

”Vi har planlagt vores arbejde efter høsttid. Der er godt nok en del marker, som ikke er høstet endnu, men når de er blevet det, så giver det os også bedre mulighed for at få træerne ud, så vi ikke skader skoven unødigt”, tilføjer han.

Planlagt efter høsttid.

Naturstyrelsens skovfolk samarbejder med entreprenører udefra, der kommer med maskiner, som Naturstyrelsen ikke selv har til rådighed. Ifølge Sandor Hestbæk Markus tager det et ét år eller to, før det endelige resultat af skovarbejdet for alvor vise sig. De majeæstetiske egetræer vil man stadig kunne nyde synet af. De bliver selvfølgelig stående.

”Efterfølgende kommer vi til at forbedre klimaet bag skovbrynet. Når vi rammer efteråret, og bladene falder af træet, så er skobrynet ret nøgent inde i skoven. Det er ikke et særligt venligt klima for fugle, pattedyr og insekter eller for den sags skyld andre planter, ” siger han.

Kommentarer