112

Færdselsuheld – spiritus og narkokørsel

Arkivfoto

Det har været et travlt døgn for politiet, på vejene i og omkring Randers.

Torsdag kl. 15.12 skete der et færdselsuheld på Hobrovej i Randers. En 26-årig kvindelig bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og ind i en rundkørsel, hvor hun kørte ud foran en knallert, ført af en 15-årig dreng, der var på vej rundt i rundkørslen. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet. Den 26-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Torsdag kl. 17.15 blev en 18-årig mandlig bilist standset af en patrulje på Nyvangsvej i Randers NV. Den 18-årige kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han ikke havde et. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han oplyste i stedet en anden persons personnummer, hvilket han også blev sigtet for. Derudover blev den 18-årige ejer af bilen sigtet for at overlade førerretten til en person uden kørekort.

Torsdag kl. 23.40 blev en 56-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Paderup Boulevard i Randers SØ.

Natten til fredag kl. 00.50 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, for kørsel uden førerret og for narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Jyllandsgade i Randers C.

Natten til fredag kl. 01.30 blev en 17-årig mandlig knallertfører anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Støberigade i Randers.

Kommentarer