Færdselsuheld på motorvejen ved Sdr. Borup
I dag ved 13-tiden skete der færdselsuheld på E45 ved Sdr. Borup.
En 61-årig lastbilchauffør kom kørende i nordgående retning, da han overså en skiltevogn, der holdt ved motorvejsbroen i forbindelse med en anden opgave.
Lastbilen ramte skiltevognen og chaufføren mistede herredømmet, så lastbilen kom til at holde på tværs af motorvejen, og førerhuset blev revet af.
Lastbilchaufføren blev frigjort fra lastbilen og blev sendt med ambulance til hospitalet, hvor det kunne konstateres, at han ikke var kommet alvorligt til skade.
Oprydningsarbejdet efter uheldet varede det meste af eftermiddagen, og først ved 18-tiden i aftes var motorvejen atter helt åben for trafik.
Kommentarer