Færdsel
Mandag kl. 09.35 blev en 43-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da en patrulje standsede ham på Klattrupgade i Havndal ved Randers.
En 20-årig mandlig bilist blev mandag kl. 10.49 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Rolighedsvej i Havndal ved Randers.
En 46-årig mandlig bilist blev mandag kl. 21.10 standset af en patrulje på Viborgvej i Randers. Her blev den 46-årige sigtet for kørsel uden førerret, og da det ikke var første gang, konfiskerede betjentene hans køretøj.
Tirsdag kl. 05.40 skete der et færdselsuheld på Hammelvej i Langå, da en 33-årig mandlig motorcyklist mistede kontrol over sin motorcykel, angiveligt på grund af regn, og derfor væltede. Den 33-årige blev kørt på hospitalet, men kom ikke umiddelbart kritisk til skade.
Kommentarer