Fårup

Fårup tager afsked med sin sognepræst

Søndag 12. juni tager man i Fårup kirke afsked med Hans Erik Apelgren, der har været præst i byen i 30 år. Arkivfoto

Søndag 12. juni siger Fårup farvel til sin sognepræst gennem 30 år.

Efter omlægningen af Fårup sogn med pastoratet for Nørbæk, Sønderbæk, Læsten sogne fortsætter Hans Erik Apelgren som præst i Asferg og får således i stedet Gassum og Spentrup sogne at virke i.

Det er nye tider, som man i Fårup lige skal vænne sig til, understreger menighedsrådsformand i Fårup, Steen Bundgaard.

– Vi har haft et godt samarbejde med Hans Erik, så jeg synes, det er kedeligt at skulle sige farvel efter så mange år. Omrokeringen betyder også, at vi i Fårup skal vænne os til, at der kun bliver holdt gudstjeneste hveranden søndag, hvor vi hidtil har været vant til, at der var gudstjeneste hver søndag, skitserer Steen Bundgaard.

Han håber, at borgerne i Fårup vil bakke godt op om afskedsgudstjenesten, så der kan blive sagt ordentligt farvel til Hans Erik Apelgren.

 

Kommentarer