Magaxin

Få den bedste hjælp til at bygge din hjemmeside i WordPress

Artiklen er sponsoreret.

Drømmer du om at få en flot og spændende hjemmeside, du let selv kan redigere og opdatere, selvom du måske ikke har den helt store viden om kodning? Det er der heldigvis råd for. Med CMS-systemer som WordPress, der giver dig stor valgfrihed og mulighed for at redigere stort set frit, er det efterhånden sådan, at det ikke er nødvendigt at vide alt om kodning for selv at kunne drifte en hjemmeside.

Selvom det med WordPress er muligt for dig at bygge din nye hjemmeside op fra bunden, så den bliver lige præcis, som du ønsker, kan det godt være udfordrende selv at skulle bygge siden. Det kan derfor godt betale sig at få ekstern hjælp til dette indledende arbejde og derefter selv videreudvikle hjemmesiden på baggrund af sparring med eksperter.

Med et WordPress bureau i ryggen kan du få al den support, du har brug for. Selvom du vælger at få hjælp til at opbygge din hjemmeside, er der to indledende overvejelser, der er gode at blive bevidste om, samt lidt grundlæggende viden, der er godt at have, inden du begynder samarbejdet.

Webshop eller informationsside?

Når du skal bygge en hjemmeside, er der mange ting, der er vigtige at have med i dine overvejelser. Først og fremmest skal du tænke over, hvilken type hjemmeside du ønsker. Der er nemlig stor forskel på, hvordan hjemmesiden skal opbygges, alt efter om det primære mål med siden er salg (f.eks. en webshop), eller om det for eksempel er vidensdeling (f.eks. en blog). Derfor er det vigtigt, at du på forhånd er klar over, hvad det er, du ønsker at få WordPress bureauets hjælp til.

Hvis du gerne vil drive en webshop, er det nødvendigt at køre nogle plugins og at bruge software, der tillader, at der håndteres og trackes ordrer. Men hvis det primært handler om, at du skal kunne opdatere siden med artikler, informationer og billeder, kan du nøjes med en hjemmeside, der er mere simpel i sin tekniske opbygning. Eksperter, der er vant til at arbejde i både WordPress og andre CMS-systemer, vil altid kunne hjælpe dig med at finde den bedste løsning for dig. På den måde ender du med en hjemmeside, der passer til dine behov, og som forhåbentlig kan være med til at få din virksomhed, brand eller blog til at blomstre.

Plugins – hvad er det?

Når vi siger, at WordPress tillader plugins, er det ikke sikkert, det får en klokke til at ringe hos dig. Grundlæggende minder plugins på hjemmesider om apps på din telefon – de er forskellige features kodet af udviklere, der kan tilføjes og gøre brugeroplevelsen bedre, hurtigere og mere strømlinet.

Plugins kan handle om alt fra kontaktformularer til små, animerede grafikker, der for eksempel viser på Google Maps, hvor man kan finde din fysiske butik, eller pop-ups, der spørger besøgende på din hjemmeside, om de har lyst til at skrive sig op til dit nyhedsbrev.

Selvom det kan virke som småting, er det alt sammen noget, der får din hjemmeside til at virke sammenhængende og professionel, og som i sidste ende gør den værd at besøge igen og igen. Det er også gennem plugins og i nogle tilfælde tredjepartsvirksomheder, at du bliver præsentereret for alle de muligheder, du har med WordPress.

Kom godt fra start med din nye hjemmeside

Tænk over, hvad hovedformålet med din nye hjemmeside skal være, og undersøg, hvilke af de mange plugin-muligheder, der findes, som kunne give mening for dig at tilkøbe. Det kan du for eksempel gøre ved at besøge dine egne yndlingshjemmesider og kigge på, hvilke features de benytter. Med disse indledende overvejelser i baghovedet kan du bedre sparre med WordPress-bureauet om, hvordan det giver mening, at de opbygger din hjemmeside, så den lever op til dine ønsker og forventninger, og du kan komme bedst muligt i gang med dit online eventyr.

Kommentarer