Er du blevet nybagt forælder? Disse tips kan gøre hverdagen med en lille baby mere overskuelig
Det er naturligvis en stor begivenhed at blive forælder, og der er mange, der ser frem til den dag, når familien bliver udvidet. Ofte bliver der fokuseret på de mange positive ting ved at være nybagt forælder, mens de hårde elementer af det typisk ikke er noget, man snakker meget om. Synes du, at din hverdag med en lille ny er uoverskuelig, så kan nedenstående tips forhåbentligt give dig mere overskud.
Tag én ting ad gangen
Det kan være svært at planlægge mange ting, når man har et lille spædbarn. Det er vigtigt, at man får nogle faste rutiner hurtigt, så dit barn får gode sove- og madrutiner. Når disse rutiner er på plads, er det naturligvis en del nemmere at planlægge andre ting, da du på den måde kan vurdere, hvornår det er bedst at være hjemme, og hvornår du kan tage ud. Når du tager én ting ad gangen, har du også muligheden for at være mere i nuet og ikke tænke fremad.
Lav ikke for mange planer
Er du en social person, eller vil du gerne vise dit barn til alle i din familie og i din vennekreds, så kan det være svært ikke at lave for mange planer. Det kan dog være en god idé netop ikke at planlægge for meget i det første stykke tid, så du har muligheden for at lære dit barn bedre at kende, og så I får skabt nogle gode rutiner, før alle sanseindtrykkene begynder.
Lyt til din mavefornemmelse
Der kan være mange grunde til, at man synes, at det er uoverskueligt at have et lille barn. Er det første barn, vil man opleve, at hele ens verden bliver forandret. Pludseligt er der et lille menneske, som har brug for en, og det er et stort ansvar, som kan være meget omvæltende. Du skal huske, at du skal lytte til din mavefornemmelse. Kun du ved, hvad der er bedst for dig og dit barn.
Investér i praktiske hjælpemidler
Der er ikke noget at sige til, at det kan være besværligt at finde ud af, hvad et lille spædbarn har brug for. Er du træt af at stå ude for at rokke barnevognen, så kan det være, at du skal have fat i en motor til slyngevugge. En slyngevugge er en god investering, hvis dit barn har brug for nærvær og bevægelse for at kunne sove.
Nyd tiden og sæt forventningerne ned
Ofte kan det være svært at finde ro i rollen som nybagt forælder, da man kan føle, at der er mange forventninger til en. Man vil gerne gøre sit bedste, og man vil gerne, at sit barn trives og har det godt. Forventningspresset kan give dig bekymringer og stress, som kan give dig en uoverskuelig hverdag. Forsøg derfor at nyde tiden og sæt dine forventninger ned. Husk på at du kender dit barn bedst, og derfor er det også kun dig, som ved bedst i langt de fleste situationer.
Kommentarer