Endnu en mand stilles for retten i sagen om afpresning, frihedsberøvelse og vold
Østjyllands Politi fremstiller onsdag klokken 11.00 en 34-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han sigtes for afpresning, frihedsberøvelse og vold mod en 30-årig mand. Episoden skete mandag i Randers. En 26-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger i samme sag.
Den 30-årige mand blev ifølge sigtelsen berøvet friheden i mere end tre timer af de to gerningsmænd, der også udsatte ham for vold og afpresning for flere hundredtusinder kroner.
Kommentarer