Ekstra åbent hus på Randers Statsskole
Randers Statsskole holder et ekstra åbent hus lørdag den 2. februar særligt for de elever, der er på efterskole, og for dem, der ikke nåede at besøge skolen ved det ordinære åbent hus arrangement.
Lørdag den 2. februar klokken 12:00 byder skolens rektor, Lone Andersen, velkommen i skolens smukke festsal, hvor der er information og oplæg om hverdagen på Randers Statsskole.
Der er musiske indslag, og der er mulighed for individuel vejledning og guidet rundvisning i skolens smukke, nyklassicistiske bygning fra 1926, som danner ramme om en skole med rødder tilbage til 1400-tallet.
Alle unge og deres forældre er velkomne.
Kommentarer