112

Efterlysning af Pavia Henrik Anton Hamann

Opdatering torsdag den 7. marts

Østjyllands Politi beder befolkningen om hjælp til at finde 47-årige Pavia Henrik Anton Hamann, der har været forsvundet siden tidligt søndag morgen den 10. februar.

Østjyllands Politi har nu fået nye oplysninger i sagen om den forsvundne Pavia Hamann. Ved hjælp af GPS-signaler på hans telefon kan det nu konstateres, at han natten til den 10. februar kl. 04.04 befandt sig på Nedre Vej ved Østrup Skov nordøst for Randers.

Det tyder altså på, at Pavia Hamann er gået fra Randers kl. 01.45 mod nordøst og nord for fjorden og ikke sydpå, hvor politiet ellers indtil nu har koncentreret eftersøgningen, da hans telefon var gået på en mast i dette område.

Politiet har haft hundepatruljer ude og søge i det nye område nord for fjorden, men uden resultat.

Østjyllands Politi opfordrer nu borgere i området ved Albæk og Østrup til at kigge efter Pavia Hamann.

Har man oplysninger i sagen kan de gives til politiet på telefon 114.

Kommentarer