Randers By

Efterårsferie på Randers Bibliotek

Anders Kofoed fortæller børnene om de sejeste superkryb i efterårsferien på Randers Bibliotek.

På Randers Bibliotek er der traditionen tro masser at lave for børn i efterårsferien. Børnebiblioteket har planlagt en masse sjove arrangementer og aktiviteter.

Efterårsferien er altid noget, man ser frem til på Randers Bibliotek. For så bliver børnebiblioteket fyldt med ferieglade børn, og også i år bliver der masser at lave på hovedbiblioteket i hele uge 42.

– Vi glæder os altid til skoleferierne. Vi har planlagt en masse arrangementer og aktiviteter for feriebørnene, og vi glæder os til at tage imod familierne, siger Sanne Andersen, der er koordinator for Børn og Unge på Randers Bibliotek.

Lørdag skydes efterårsferien i gang med en rigtig spændende gæst. Anders Kofoed, der er dyreekspert på TV2, kommer og fortæller om superkryb med superkræfter.

Hvis dit barn er glad for musik, så skal hun komme til bandworkshop om mandagen, hvor man kan spille i et rigtigt band. Eller han kan komme med til stompworkshop om torsdagen, hvor børnene rigtig kan larme igennem.

Onsdag er det muligt at udleve nogle drømme. Der er mulighed for at være spiludvikler eller forfatter for en dag.

For de helt læseglade børn og unge har biblioteket også en udfordring. Bibliotek holder nemlig Readathon, hvor man skal læse non-stop i 24 timer og overnatte på biblioteket. Det sker tirsdag-onsdag.

Hver dag er der en ny kreativ workshop, hvor man blandt andet kan lave tryllestave, blæksprutter, drømmefangere og meget mere.

Alle aktiviteter og begivenheder er gratis, men nogle kræver tilmelding. Tilmelding kan ske her.

Aktiviteter

Lørdag 16. oktober

Klippeklistredag (fra 5 år), kl. 10-13

Superkryb med Anders Koefoed (Fra 3 år), kl. 11-12

Mandag 18. oktober

Pynt cupcakes (8-13 år), kl.10, kl. 11 og kl. 12

Bandworkshop (10-14 år), kl. 10-14

Tirsdag 19. oktober

Lav et monster (Fra 5 år), kl. 13-15

Lav et hårspænde (Fra 3 år), kl. 10-12

Readathon (24 timer) (13-20 år), start kl. 12

Readathon (7 timer) (10-12 år), kl. 12-19

Onsdag den 20. oktober

Spilpatruljen – spiludvikling (Fra 9-13 år), kl. 9-12

Spilpatruljen – animation (fra 13-17 år), kl. 13-16

Drop In-skriveworkshop (fra 7 år), kl. 10-14

Sy i filt (Fra 5 år), kl. 10-14

Torsdag 21. oktober

Lav en blæksprutte (Fra 3 år), kl. 10-12

Lav en drømmefanger (Fra 5 år), kl. 13-15

Stompworkshop (5-12 år), kl. 15-16

Fredag 22. oktober

Lav en magisk tryllestav (Fra 5 år), kl. 10-14

Kommentarer