En tredjedel af alle husstande, svarende til 15819 husstande i Randers kommune, har eller har haft kat. Men et stigende antal katte finder vej til internaterne. Ny dyrevelfærdslov er ikke nok, mener Kattens Værn.

Bor du i hus, så er det sandsynligt at du eller din nabo har fået kat. Kattens popularitet er nemlig steget siden år 2000, og de nyeste tal fra Københavns Universitet viser, at en tredjedel af danske husstande, svarende til 15819 husstande i Randers kommune, har eller har haft kat. Desværre er antallet af katte indleveret på internat også eksploderet.

I perioden 2004-2017 er antallet af indleverede katte på internater steget med 250 procent. En tendens der i følge en foreløbig opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse fortsætter. De anslår en stigning på 10 procent fra 2019 til 2020.

– I dag er det alt for nemt at løbe fra sit ansvar som katteejer, og derfor håber vi, at katteejerne stepper op, tager problemet alvorligt og får ID-mærket deres kat. Som situationen er nu, bliver der kun flere herreløse katte, og det er derfor nødvendigt, at der bliver sat klare og specifikke rammer for kattene og deres ejere, siger dyrlæge Ayoe Klingenberg Hansen fra veterinærvirksomheden Virbac.

Ny dyrevelfærdslov skal sikre bedre vilkår

Fra første januar 2021 træder regeringens nye dyrevelfærdslov i kraft, som blandt andet giver hjemmel til at fastsætte regler for mærkning og registrering af katte. Et tiltag flere organisationer anser som nødvendigt på grund af det stigende pres på landets internater, hvor tusindvis af katte indleveres hvert år.

– Hvis alle katteejere tog ansvar for deres kat, ved at chipmærke og forebygge uønsket formering, ville presset på internaterne falde. Problemet er, at kattens status i samfundet af en eller anden grund bliver anset som væsentligt lavere end hundens, siger dyrlæge Ayoe Klingenberg Hansen fra Virbac. Foto: PR.

– Det skal være lovpligtigt at registrere en kat, ligesom det er med hunde. Der er tydeligvis for mange danskere, der ikke tager det nødvendige ansvar for katten, og resultatet er et stigende pres på landets internater og alt for mange herreløse katte i naturen, siger Lone Nielsen, der er direktør og dyrlæge ved Kattens Værn.

Udviklingen peger ifølge Lone Nielsen på det voksende behov for en endnu strammere lovgivning overfor katteejere, for at undgå de mange hjemløse katte.

Kattenes status er for lav

Ligesom i Danmark har Sverige haft store udfordringer med at håndtere bestanden af både ejerkatte og ejerløse katte. Men den svenske regering er gået skridtet videre og har gjort det lovpligtigt for katteejeren at neutralisere, sterilisere eller på anden måde forebygge formering, hvis katten går ude.

Og Danmark bør for kattenes skyld følge trop med samme strategi, mener Ayoe Klingenberg Hansen fra Virbac.

– Hvis alle katteejere tog ansvar for deres kat, ved at chipmærke og forebygge uønsket formering, ville presset på internaterne falde. Problemet er, at kattens status i samfundet af en eller anden grund bliver anset som væsentligt lavere end hundens. Hvis hunde og katte per lovgivning blev sidestillet sådan, at chipning gøres obligatorisk samt neutralisering blev mere almindeligt, ville mange katte undgå at udleve deres dage på internater, siger hun.