Randers By

Dreng blev bange for mand i stationcar

Arkivfoto.

En 11-årig dreng blev søndag klokken 11.30 kontaktet af en fremmed mand på Bjørnkærvej ved Randers NV. Drengen forklarede til sin far, at han var ude at gå en tur, da en stationcar kørte op på siden af ham. 

Herefter rullede en mand vinduet ned og spurgte to gange insisterende, om han ville med op at køre en tur. Det sagde drengen nej til. Herefter gik han hurtigt hjem.

Episoden fik familien til mandag morgen at anmelde forholdet til politiet.

Manden beskrives som:

  • Ca. 50 år
  • Fedladen
  • Lys i huden
  • Skaldet

Østjyllands Politi hører gerne fra manden, hvis der eventuelt er sket en misforståelse eller fra vidner, der har en idé om, hvem manden er.

Kommentarer