Kultur

Drama i Randers – hør historien!

Hør om dramaer af alle slags i Randers gennem 500 år, når overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen fører an på en byvandring den 28. april. Her er det Randers Brandkorps på øvelse i brandstationens gård på hjørnet af Fabriksstræde og Nørrestræde, omkring 1930. Foto: Randers Stadsarkiv

Forår og lys er igen over os, men i en ikke så fjern fortid skortede det ikke på drama i Randers. Tag med på byvandring i de randrusianske gader og hør overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen fortælle om de mest dramatiske kapitler i Randers’ historie.

Ildebrande, oversvømmelser, besættelser og epidemier. Udforingerne var utallige gennem de seneste fem århundreder i Danmark, men randrusianerne lod sig ikke slå ud, og de prøvede på bedste vis at bekæmpe farer og ulykker.

Et af de alvorligste problemer Randers gennem tiden har haft at slås med, var bekæmpelse af ildebrande. Mange borgeres hjem gik tabt, når ilden fængede i husene, der som oftest var de rene brandfælder. 

”De sammenklumpede huse, stråtag, bindingsværk og åbne ildsteder udgjorde en konstant brandfare gennem flere hundrede år. For eksempel brændte alle huse i Randers ned til grunden i år 1530 med undtagelse af Sct. Mortens Kirke og de øvrige huse, der var grundmurede, ” fortæller overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen.

Krig, sult og plyndringer

På byvandringen får du også et indblik i andre dramatiske hændelser for randrusianerne, som krige, sult og sygdom, når Hanne Schaumburg Sørensen fortæller om svære tider i Randers.

”Danmark har været i krig i ikke mindre end 124 år ud af de seneste 500 år! Krigene betød ikke alene, at bønderkarle blev tvangsudskrevet til hæren, men også at civilbefolkningen led hårdt under plyndringer, epidemier og den sult, der ofte fulgte i hærenes kølvand. ”

Pest over Randers

Med få års mellemrum vendte epidemier af pest, kopper, mæslinger og kolera tilbage og ramte både voksne og børn. Mangel på hygiejne, dårlig ernæring og ringe medicinsk indsigt gjorde epidemierne til menneskets værste fjende.

Pesten, der havde en dødelighed på over 50 procent, hærgede Randers to gange, i 1602 og i 1659, og utallige koppeepidemier i 1700-tallet lagde især mange randrusianske børn i graven. 

”Magtesløsheden over for sygdommene førte tit til en stærk tro på Gud og på skæbnen, ” forklarer Hanne Schaumburg Sørensen.

Info

  • Byvandring: Katastrofernes Randers – besættelser, ildebrande og oversvømmelser, torsdag den 28. april 2022 kl. 17 – 18.30.
  • Mødested: Museum Østjylland, Stemannsgade 2 i Randers.
  • Billet: 50 kr. Købes på museumoj.dk under ”Kalender”

Kommentarer