Død hund med betonklods om halsen fundet i havnen
Under en sejltur fandt en mand i går klokken 14.01 en død hund i vandet i Randers havn.
Det viste sig at hunden var smidt i havnen med en bundet snor i halsbåndet og en lille betonklods for enden. Den havde tydeligvis ligget i vandet i længere tid.
Det lykkedes at få scannet den chip, som hunden havde på sig, og politiet kunne derfor finde frem til ejeren, en 33-årig kvinde fra Randers.
Hun forklarede, at hun havde afleveret hunden til en ven, der ville aflive den, men at vennen havde fortalt, at den var stukket af. Kvinden sigtes nu for overtrædelse af dyreværnsloven.
Kommentarer