Spentrup

Decoupage og genbrugsflet i Malvinas Hus

I juli måned kan man opleve flotte krukker, æsker med mere dekorereret med decoupage. Fremsendt foto

I juli måned udstiller Anne-Lise Nielsen, Mørke, Decoupage og Genbrugsflet i Malvinas Hus i Spentrup.

Kunsten at lave decoupage beskriver Anne-Lise Nielsen således:

Det drejer sig om at klippe, klistre og lakere. Helt tilbage i det 12. århundrede lavede Kineserne papirklip til vinduer. Senere dekorerede man i Europa møbler, vægge og lofter på denne måde, hvis man ikke havde råd til malerier. Decoupage-Kunsten blomstrede op igen i det 18.-19.århundrede. Mange engelske kvinder skabte i den periode megen fin kunst.

Genbrugsflet består af papirstykker, som bliver flettet sammen i en bestemt teknik. Man kan fremstille tasker, punge  og mange andre ting af dette flet.

Anne-Lise er selvlært – interessen har hun haft siden barn, hvor hu elskede at klippe og klistre.

For 10 år siden startede hun sammen med en flok lokale kvinder en gruppe, som mødes hver uge for at kreere.

Siden har hun taget kurser i decoupage og har således kunnet lære de andre nye “tricks”. For et par år siden blev de introduceret for genbrugsflet, som Anne-Lise efterhånden også laver en del af.

Anne-Lises værker kan ses i Blichers Mindestue i Malvinas Hus hver tirsdag og onsdag samt lørdag og søndag klokken 14-17.

Kommentarer