“De pårørende” – film skabt af randrusianer
Instruktør Vibe Mogensen kommer fra Randers og viser på biblioteket sin nyeste film “De pårørende”.
Vibe Mogensen er fra Randers og har skabt en dokumentarfilm om pårørende til psykisk sygdom
Psykisk sygdom er nu den største folkesygdom og tallet er stigende, ikke mindst hos unge. Antallet af syge på grund af psykiske lidelser overgår cancer- og diabetespatienter. Når de rammes, rammes også deres nærmeste: forældrene, kæresterne, deres søskende. Det er hver tredje dansker.
Filmen “De pårørende” handler om dem, som lever i højeste alarmberedskab. Det er filmen om en gruppe forældre – med betingelsesløs kærlighed til deres børn – som har valgt at dele deres desperation og erfaringer med hinanden og på film.
Vi kommer helt tæt på de pårørende sammen med psykoterapeut Lene E Karlsson i et rum, der normalt er utilgængeligt og underlagt tavshedspligt.
Se filmen, få en snak med instruktør Vibe Mogensen og stil spørgsmål til en pårørende til en psykisk syg.
Foredraget foregår i Kulturhusets sal onsdag 29. september kl. 19. Billetter kan købes på www.randersbib.dk eller på hovedbiblioteket.
Arrangementet er lavet i samarbejde med PsykInfo Midt.
Kommentarer