Randers By

Lottokupon i Romalt udløste million

Danske spil leder efter en heldig randrusianer der lørdag blev 1 million kroner rigere. Arkivfoto

Danske spil skriver søndag i en pressemeddelelse at de søger flere millionærvindere efter lørdagens lotto – én af vinderne kommer sandsynligvis fra Romalt.  

Der var ingen vindere af lørdagens ordinære Lotto-pulje. Derfor stiger næste lørdags pulje til hele 10 millioner kroner.

Til gængæld blev to andre danskere millionærer på Millionærgarantien, hvor man vinder selvom man har 0 rigtige. Den ene har købt sin kupon hos Rema 1000 på Romalt Boulevard 22 i Randers SØ, mens den anden er fra Tønder Kommune.

Ugens Joker-præmie på hele 8.800.007 kr. blev indfanget i Birkerød Kommune af en heldig spiller.

Ingen af de tre vindere har meldt sig endnu.

Kommentarer