Læserbrev af Iben Sønderup, Langå – medlem af Randers Byråd, Socialdemokratiet.

Debatten om hvad danskhed er, nåede 22. september et nyt lavpunkt, da DF’s Martin Henriksen ikke ville anerkende en århusiansk elevrådsformand som dansk. Siden er det blevet heftigt debatteret. Hvad der imidlertid konstant slipper under radaren, er hele præmissen for diskussionen. Det er nemlig ikke den såkaldte danskhed, som er samfundets byggesten, men derimod vores styreform, demokratiet. Folkestyret.

Jeg troede egentlig, at Dansk Folkeparti gik ind for folkestyret. Hvis det er tilfældet, burde enhver DF’er da klappe i hænderne over et ungt menneske, der er så engageret i vores danske demokrati, at han stiller op til – og påtager sig – posten som elevrådsformand. I samme øjeblik, en borger i Danmark stiller op til en demokratisk valgt post, bør enhver diskussion om danskhed forstumme.

Misforstå mig ikke. Jeg synes skam, dansk kultur er vigtig. Som gymnasielektor i dansk underviser jeg hver dag unge mennesker i dansk sprog, litteratur, kultur og historie. Og gennem historien opdager de unge, hvordan det hele begyndte. Hvordan vi har opbygget vores samfund ved hjælp af demokrati. Hvordan de europæiske samfund i begyndelsen af 1900-tallet blev truet af udemokratiske, ekstremistiske kræfter. Og hvor galt det gik, da ekstremismen ikke blev stoppet i tide.

Demokratiet er det bærende grundlag i vores gode danske velfærdssamfund. Hele vores liv i Danmark er bygget op af demokratiske systemer. Alle børn lærer i skolen, at man stemmer om tingene. Og det, der er flertal for, bliver gennemført. Alle vigtige mærkesager i samfundet bliver taget op og behandlet af vores foreningsdemokrati.

Derfor burde debatten ikke handle om, hvad der skal til for, at man er dansk. Den burde handle om, hvad man skal gøre for at være en god demokrat. Og når man vælges på demokratisk vis til en tillidspost, så er det fordi, et flertal mener, at man har den moral og etik, der skal til for at beklæde sådan en post, og fordi, man engagerer sig i vores danske demokrati.

Unge mennesker, der stiller op til demokratiske poster, skal ikke mødes med mistillid og arrogance. De skal mødes med taknemlighed.

Tak til alle de unge mennesker, der gider engagere sig og bruge deres tid og kræfter på vores samfund.