Ø. Bjerregrav

Danmarks Æggefestival udvider

Ægge-katapult var en af årets mange aktiviteter. Pressefoto

Øster Bjerregrav’s nye Atvitetspark var rammerne om dette års æggefestival. En solrig dag i maj blev der kastet med rå æg i store mængder, der blev skudt fra hjemmebyggede katapulter og spillet russisk æggeroulette.

Dagen blev som de øvrige år en stor succes med rå æg i håret og på kroppen. Derfor udvides Æggefestivalen næste år, de omliggende byer udfordres til at lave et hold, som skal kæmpe om penge, ære og publikums gunst. Holdene skal bestå af 6 voksne personer +16 år, mænd som kvinder, som er modige nok til at til at tage kampen med rå æg op.

Fremmødet var stort og humøret højt. Pressefoto

Der vil blive dystet i æggestafet, ægge-kast, katapult og russisk æggeroulette. Holddeltagelse koster 300 kr. Men for dette beløb får holddeltagerne også et æggemåltid efter kampene. 1. præmien er pokal, ære og 5000 kr. I 2019 vil Æggefestivalen igen være henlagt til Bjerregrav Aktivitetspark, den 11. maj starter løjerne med de kendte ægge-lege for byens borgere om formiddagen, men fra middag dyster de tilmeldte hold, efter præcist nedskrevne regler om pengepræmien og publikums gunst. Det forventes at blive til stor morskab for både de tilrejsende og herboende tilskuere.

Vil man allerede nu sætte et hold og tilmelde sig, kan dette gøres til den lokale præst, Søren Dam Kjeldsen på mail.: sdk@km.dk. Søren udlevere også gerne de præcise regler, så holdene kan øve sig inden.

Det lokale hold afholder test og øveaftner inden maj 2019 så standarden for æggekastene er stor. I løbet af den nærmeste fremtid vil Øster Bjerregravs omegns byer modtage en skriftlig udfordring som Æggeudvalget håber, der er nogen som tør tage op.

Kommentarer