Debatindlæg af Christina Kjærsgaard (V), Byrådsmedlem, næstformand i Børn og skoleudvalget

Under påskefrokosten falder samtalen på de såkaldte Trivselsrapporter, som alle børn i Folkeskolen udsættes for årligt. Spørgerammen for hhv. indskolings-, mellemtrins- og udskolingsbørn er tilpasset aldersgruppen. Udskolingsbørn (7.-9. klasse spørges: ”Er du medlem af en bande?”

Til historien hører, at syv (velfungerende og velopdragne) 9. klasses knægte i en årrække har været medlemmer af den såkaldte Crüsli-bande (navngivet efter det sukkerholdige morgenmadsprodukt), hvor de om eftermiddagen spiller fodbold og hygger sig i hinandens gode selskab, som unge mennesker gør.

Tilbage til Trivselsrapporten! På spørgsmålet: Er du medlem af en bande, svarer de syv elever bekræftende: ”Ja, jeg er medlem af en bande”.

Udfaldet af Trivselsrapporten på den skole, hvor de syv drenge går, gav det resultat, at der var et forholdsmæssig stort antal unge, som var medlem af en bande! Politikere og skoleledere m.m. vil uden tvivl reagere på data af denne karakter, da det er bekymrende.

Politikere, embedsmænd og andre magthavere tillægger data, test og statistik en stor værdi, som forudsætning for de beslutninger vi efterfølgende tager.

Mit opråb til såvel egne byrådsmedlemmer som landspolitikere generelt er, at vi skal fortolke disse data og nutidens test-kultur resultater med ”et gran salt” og ganske almindelig sund fornuft.

Enhver, der har snust blot en smule til statistik, vil vide, at der er alverden til forskel på såkaldte kvantitative (bl.a. spørgeskemaer) og kvalitative (bl.a. interviews) data. De data, som vi har råd og tid til at generere i Folkeskoleregi er udelukkende baseret på kvantitative testresultater, som, jf. eksemplet ovenfor, har sine begrænsninger.

Tankevækkende er det, at (bl.a.) på denne baggrund lovgiver vi som folkevalgte politikere i dette land.