Samfund

CO2-lagring: Nye seismiske undersøgelser starter i efteråret

Kort over det område, der skal undersøges til efteråret. Illustration: Harbour Energy

Nu begynder arbejdet med at undersøge, om undergrunden mellem Randers og  Hobro egner sig til geologisk lagring af CO2. I de kommende måneder vil borgerne i  området blive informeret om undersøgelserne.

Undersøgelsen er første skridt i Greenstore-projektets arbejde med at vurdere, om de underjordiske sandstenslag under det 500 kvadratkilometer store område på sigt kan blive et af Danmarks  første lagre af CO2 og dermed spille en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer – til gavn  for både Danmark og lokalsamfundet.

Men inden beslutningen kan tages, skal selskaberne bag Greenstore – Harbour Energy, INEOS  Energy og statens partner i projektet, Nordsøfonden – kortlægge områdets geologiske  strukturer ved hjælp af en omfattende seismisk undersøgelse, der sættes i gang til september  og varer cirka tre måneder. 

– Mange kan måske huske, da statens geologer gennemførte en lignende undersøgelse i området for et par år siden. Hvor deres undersøgelse kan sammenlignes med at skære en  lagkage igennem og se de forskellige lag, vil den nye undersøgelse give et langt mere præcist  billede af, hvordan de geologiske lag og strukturer er udformet. Resultaterne vil gøre os klogere  på, om det er realistisk at gå videre med planerne om at etablere et geologisk CO2-lager, fortæller Regitze Reeh, kommunikationschef i Harbour Energy. 

Hold øje med e-Boks

I begyndelsen af maj vil der lande et brev i e-Boks fra Rambøll hos de næsten 3000 lodsejere,  der vil blive berørt direkte af undersøgelsen. I brevet bliver lodsejerne bedt om samtykke til, at  der må udføres seismiske undersøgelser i området og i nogle tilfælde inde på deres grund.  Indhentelse af samtykke er et lovkrav og en helt almindelig myndighedsproces, når der skal  udføres seismiske undersøgelser. 

– Vi håber, at de berørte lodsejere vil svare på brevet så hurtigt som muligt, så vi kan komme i  gang med at planlægge undersøgelsen i detaljer og med fokus på at minimere gener for  borgere og lodsejere, siger Regitze Reeh.

I den kommende tid vil medarbejdere fra Rambøll være til stede i området for at informere om  den seismiske undersøgelse, ligesom Harbour Energy vil afholde møder for at informere om  undersøgelsen.

Erfarne samarbejdspartnere

Greenstore har valgt det franske firma S3, Smart Seismic Solutions, der er Europas førende  leverandør af avancerede geologiske undersøgelser, til at gennemføre selve  dataindsamlingen. S3 har netop gennemført en lignende seismisk undersøgelse ved CO2- lagringsprojektet i området omkring Rødby på Lolland med stor succes.

Rambøll er Harbour Energys rådgiver ift. undersøgelsen og står for at indhente alle tilladelser  fra myndigheder og lodsejere samt de forudgående natur- og miljøundersøgelser. Rambølls specialister vil være klar til at besvare spørgsmål fra de berørte lodsejere, ligesom de vil være  til stede i området til at vejlede og informere beboerne, når specialkøretøjerne kommer forbi.

Undersøgelsen er planlagt i tæt dialog med lokale myndigheder og i overensstemmelse med  gældende miljø- og sikkerhedsstandarder.

Et afgørende værktøj

CO2-lagring er en teknologi, der allerede anvendes flere steder i verden som en eSektiv  metode til at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Hvis Greenstore-området  viser sig velegnet, kan det blive et af de første steder i Danmark, der aktivt bidrager til denne  indsats.

Permanent lagring af CO2 spiller en vigtig rolle for, at Danmark kan nå sine ambitiøse  klimamål, og et bredt flertal i Folketinget står bag regeringens beslutning om at undersøge  mulighederne for at etablere en række CO2-lagre i Danmark både på land og til havs.

Lagring af CO2 skal ikke ses som et alternativ til vedvarende energi og andre bæredygtige teknologier men som et supplement til de industrier, der har svært ved at nedbringe deres udledninger på anden vis, som aSaldsforbrændingsanlæg og tung industri som f.eks. cementproduktion.

– Det vil være et stort og vigtigt skridt for klimaet og den grønne omstilling, hvis vores kommende undersøgelser i undergrunden viser, at vi kan etablere et sikkert geologisk CO2- lager her i området mellem Randers og Hobro, siger Regitze Reeh.

Mange kan måske huske, da statens geologer gennemførte en lignende undersøgelse i området for et par år siden. Den nye undersøgelse skal give nye og mere detaljerede oplysninger, lyder forklaringen. Arkivfoto: Gitte Hagsholm

 

Kommentarer