112

Butikstyve på rundtur i Bilka

Arkivfoto

Østjyllands Politi fik søndag kl. 16.30 en anmeldelse fra Bilka på Merkurvej i Randers.

Personalet havde tilbageholdt to butikstyve. En butiksdetektiv havde set de to mænd, der udviste mistænkelig adfærd på deres tur rundt i butikken. Butiksdetektiven lagde mærke til, at den ene af dem puttede en lille genstand i lommen og senere så hun dem begge gemme ting i deres jakker og trøjer.

Mændene gik i retning mod kasselinjen, hvor den ene af dem købte et flute. På den anden side af kasselinjen blev de to mænd tilbageholdt af personalet. Den ene af dem strittede så meget imod, at personalet tilkaldte centervagten, som hjalp med at tilbageholde begge mænd, indtil politiet kom frem.

Mændene blev fundet i besiddelse af flere genstande fra butikken, og de blev begge sigtet for butikstyveri. De var begge polske statsborgere, men den ene, en 30-årig mand, havde ikke noget gyldigt ID på sig, og han blev derfor anholdt med henblik på konstatering af ID. Tyvekosterne blev leveret tilbage til Bilka.

Kommentarer