Randers By

Butikstyve fanget med Faxe Kondi og legetøj

Onsdag aften blev to butikstyve snuppet i at stjæle faxekondi og legetøj. Arkivfoto

To mænd, en 19-årig og en 36-årig blev i går klokken lidt for klokken 20 fanget af en butiksdetektiv i en butik på Brendstrupsgade i Randers.

Butiksdetektiven havde set de to mænd lægge varer ned i en taske. Da han konfronterede de to mænd, stak den 19-årige mand af. Et kig i den 36-åriges taske afslørede blandt andet nogle dåser Faxe Kondi og babylegetøj fra en anden butik.

Østjyllands Politi blev tilkaldt og den 36-årige blev anholdt og sigtet for tyveri. Senere lykkedes det politiet at finde frem til den 19-årige, som også blev sigtet for tyveri.

Kommentarer