112

Butikstyv taget på fersk gerning i Aarhus

En 18-årig mand fra Randers blev i går klokken 15.30 tilbageholdt af butikspersonale i Eventyr Sport i Aarhus, efter han inde i butikken havde stjålet en Peak Performance jakke, som han lagde ned i en “russerpose” (en taske foret, så forretningens alarm ikke reagerer på tyveriet ved passage).

Mandens hurtige exit fra forretningen fandtes mistænkeligt, da døralarmen samtidig gik, og en butiksansat indhentede manden ved Frederiks Gågade. Han fulgte efter overtalelse med tilbage til Eventyr Sport. Politiet blev tilkaldt, og manden er nu sigtet for butikstyveri.

Kommentarer