Randers By

Butikstyv i Netto på Rådsmands Boulevard afsløret af vaks patrulje

Onsdag kl. 20.37 blev en patrulje opmærksom på en mand, der stod foran Netto på Rådmands Boulevard i Randers C. Betjentene kendte den 26-årige mand fra tidligere episoder, hvor han var blevet fundet i besiddelse af narkotika, og tog derfor kontakt til ham.

Da den 26-årige mand så betjentene, lynede han jakken ned og afleverede en 6-pack Harboe Classic øl, som han oplyste, han havde stjålet i Netto. Han blev derfor sigtet for butikstyveri. Han blev herefter visiteret og fundet i besiddelse af en mindre gram hash, hvorfor han også blev sigtet for narkobesiddelse.

Kommentarer