”Bryd muren” pilot i et F-16-jagerfly
En fortælling om at gå efter sin drøm. Hvad er det der gør, at nogen simpelthen formår at forfølge den drøm, der opstår i et barnesind?
Der skal vel mere end et beslutsomt sind til at beslutte, at man vil være F-16-jagerpilot? ”Det er jo bare et job” vil nogen sige.
”Det har altid været min drøm” vil rigtig mange andre sige. ”Hvis bare jeg kunne få lov at sidde i sædet eller endnu bedre, – kunne få lov at komme med”.
Vi kender det godt; den der lyd når et F-16-jagerfly skærer gennem luften og vi løber udenfor, blot for lige at se det fantastiske syn. Vi holder os måske for ørerne og vi tordner og jubler på samme tid hvis F-16’eren bryder lydmuren.
Indrømmet – vi er alle sammen totalt fascinerede af jobbet som F-16-jagerpilot. Og vi ved alle sammen at vejen hen til sædet i dét fly er belagt med brosten. Endnu en fascination; tænk at komme igennem det nåleøje, han må jo være gjort af et helt særligt stof.
Da Søren Sørensen var en lille dreng og boede på gården udenfor Kalundborg med sine forældre, var hans eneste drøm at blive pilot i et af de fly, der med mellemrum skar sig igennem skyerne over Kalundborg. Forskellen på de fleste og Søren er så bare, – Søren forfulgte sin drøm selvom det absolut ikke lå i kortene, at han med spagettiarme og landmandsblod i årene skulle blive pilot i et F-16-jagerfly.
Netop dét handler foredraget om! Vejen til at blive jagerpilot, forfølge sin drøm, tro på det. Bryd muren.
Foredraget handler selvfølgelig også om det fantastiske og måske mystiske der omgærder F-16- jagerflyet, hvad kan sådan en egentlig?
Det handler også om livet som jagerpilot og vi får et sjældent indkig i cockpittet på Sørens F-16- jagerfly og vi får alle de sjove anekdoter, både dem der er virkelig sjove, men også dem, hvor det var lige ved at gå galt.
Mød F-16-jagerpilot Søren Sørensen i Ålum forsamlingshus den 18. februar 2019 kl. 19.00 Tilmelding er nødvendig, sms til Ghita 24938085 eller mail ghita.tougaard@gmail.com
Det koster 75 kr. at deltage – det er inkl. kaffe og brød.
Kommentarer