Brand i stuehuset på gård i Randers
Mandag kl. 22.39 kørte politi og brandvæsen til Aage Beks Vej i Randers, hvorfra der var anmeldelse om brand i stuehuset på en gård.
Ved ankomst kunne betjentene konstatere flammer fra tagvinduet på 1. sal og røg langs hele tagryggen.
Betjentene knuste et vindue for at lede efter eventuelle personer indendørs, men fandt ingen. Brandvæsnet påbegyndte kort efter slukningen og det blev via pårørende oplyst, at husets tidligere beboer var fraflyttet.
Huset brændte kraftigt og slukningsarbejdet var først overstået ud på morgenen tirsdag. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Kommentarer